Fertilitet

Zoneterapi og akupunktur er behandlingsformer, der gennem århundreder har været anvendt til at støtte balance og velvære i kroppen. I relation til fertilitet kan zoneterapi og akupunktur bruges som et supplement for både kvinder og mænd, når der er behov for at arbejde med ubalancer i kroppen.

Behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes situation og har fokus på at støtte kroppens naturlige processer. Gennem arbejde med udvalgte zoner og punkter på fødder og krop kan zoneterapi og akupunktur blandt andet understøtte blodcirkulationen til underlivet samt skabe bedre forudsætninger for hormonel balance – begge dele vigtige faktorer i relation til fertilitet.

Fertilitetsforløb kan være både følelsesmæssigt og mentalt krævende, og stress kan påvirke kroppens balance. Zoneterapi og akupunktur kan bidrage til øget ro og afspænding, hvilket for mange opleves som en vigtig støtte i fertilitetsrejsen.

Som en del af forløbet tilbyder jeg også individuelt vejledning i livsstil, der kan støtte fertiliteten, for eksempel i forhold til kost, kosttilskud, vitaminer og mineraler samt enkle øvelser.

Jeg har mange års erfaring med at støtte både kvinder og mænd i forbindelse med fertilitetsforløb. Jeg ved, at fertilitetsbehandling kan være en sårbar og følelsesmæssigt krævende tid, og hos mig er der plads til både bekymringer, håb og de reaktioner, der kan opstå undervejs. Behandlingen tilpasses altid med respekt for den enkelte og for det sted, man er i sit forløb.

Fødsel

Zoneterapi og akupunktur kan i nogle tilfælde anvendes som støtte i den sidste del af graviditeten, når kroppen forbereder sig på fødsel. Behandlingen har fokus på at afspænde kroppen og støtte de naturlige processer, der er forbundet med fødselsstart.

Ved at arbejde med udvalgte zoner og punkter kan zoneterapi og akupunktur bidrage til øget ro i kroppen og støtte den hormonelle balance, som spiller en rolle i forbindelse med veer og fødselsforløb.

Jeg tilbyder ikke zoneterapi eller akupunktur med henblik på igangsættelse af fødslen, før terminsdatoen er nået.

For nogle opleves zoneterapi og akupunktur som et blidt og mere naturligt supplement, når man ønsker støtte til fødslen, og behandlingen tilpasses altid individuelt og med respekt for den gravides situation.

Graviditet

Graviditeten er en tid med store forandringer – både fysisk og mentalt. Når du som gravid har det godt og er i balance, skaber det de bedste betingelser for både dig og dit barn.

Zoneterapi og akupunktur kan støtte kroppen gennem graviditeten og hjælpe med at skabe balance i takt med de forandringer, kroppen gennemgår. Behandlingerne kan bidrage til øget velvære og give mere overskud i hverdagen, hvilket også kommer barnet til gode.

Med zoneterapi kan kroppen blandt andet støttes i forhold til belastningen på bækken og knoglesystem. Behandlingen kan være med til at afhjælpe væskeophobninger, støtte kredsløbet og forbedre blodgennemstrømningen til livmoderen. Zoneterapi kan også støtte fordøjelsen og være med til at modvirke forstoppelse, som mange oplever under graviditeten. Derudover oplever mange lindring af smerter i lænd og ben samt mere energi og generelt øget velbefindende.

Massage i graviditeten

Massage kan være en god støtte under graviditeten og hjælpe med at løsne spændinger, som ofte opstår i takt med, at kroppen bærer ekstra vægt. I klinikken har jeg mulighed for at tilbyde graviditetsmassage, hvor du kan ligge behageligt på maven under hele graviditeten. Lejet er indrettet, så der er plads til maven uden tryk, hvilket for mange giver en sjælden og meget afslappende oplevelse – næsten som ikke at være gravid. Det giver optimale betingelser for at arbejde med skuldre, ryg, lænd og ben.

For at modtage massage liggende på maven er det vigtigt, at graviditeten forløber uden komplikationer, såsom bækkenløsning, foranliggende moderkage eller andre gener. Er du i tvivl, anbefales det altid at tale med din jordemoder eller læge, inden du booker behandling.