Zoneterapi til babyer og børn

Zoneterapi er ikke kun for store fødder. Babyer og børn reagerer ofte hurtigt og meget fint på behandling. Mange oplever, at barnet finder mere ro og balance – og at det smitter af på hele familien.

Jeg møder dig og dit barn i rolige, trygge rammer, hvor der er god tid og plads til det enkelte barn. Behandlingen foregår altid i barnets tempo og med udgangspunkt i barnets behov, og mit fokus er at støtte ro, balance og trivsel på en blid og nænsom måde.

Jeg har arbejdet med børn siden 2004 og har gennem årene videreuddannet mig inden for zoneterapeutisk behandling af de udfordringer, som børn kan møde i de første leveår og i skoletiden. Ved hver behandling mærker jeg efter, om der er spændinger i barnets krop efter fødslen, og med rolige, blide teknikker hjælper jeg kroppen med at give slip.

Samtidig har jeg stor forståelse for, hvor krævende en periode det kan være at være forælder. Mange forældre kommer, når de er trætte, pressede eller bekymrede for deres barn. Her er der også plads til jer. Med mine 22 års erfaring arbejder jeg helhedsorienteret og med stor omsorg og respekt for både barnet og familien som helhed.

Behandling af spædbørn varer ofte 10–15 minutter, men der er altid god tid til en rolig snak om fødslen, hverdagen og det, der fylder hos jer. Børn fra 3 år behandles i ca. 30 minutter.

Babymassage

Babymassage er en dejlig samværsform, som giver en intens kontakt, hvor forældre og baby gennem berøring og stimulering lærer hinanden endnu bedre at kende. Samtidig kan det være med til at styrke barnets motorik, stimulere kredsløbet og virke beroligende på barnet. Man kan starte med babymassage kort tid efter fødslen.

Du er velkommen til at ringe eller kontakte klinikken, hvis du gerne vil deltage i et kursus, eller hvis din mødregruppe ønsker et kursus.

Ved undervisning i mødregrupper opkræves der et kørselstillæg.

Der er også mulighed for eneundervisning i klinikken.

Ring, og lad os tale om, hvad der passer bedst til dine behov, på tlf. 24 67 58 68.

Problemstillinger, der ofte har god gavn af zoneterapi

Zoneterapi kan med fordel anvendes ved en række udfordringer hos babyer og børn, herunder:

  • Forstoppelse og mavekneb

  • Uro og et meget grædende barn

  • Manglende eller urolig søvn

  • Væske på ørerne og gentagne ørebetændelser

  • Børneeksem

  • Astmatisk bronkitis og hoste

  • Angst og stress hos børn

  • Tourettes og tics